Ditlev Rossing (1-0, 1 KO) valgte at debutere med tidlig fyraften, da han allerede i 1. omgang knockoutede Denes Toth (2-3, 1 KO).
Rossing kom nærmest løbende ud fra sit ringhjørne og sendte de første slag afsted. Siden så han sig ikke tilbage, og han bombede løs på den sagesløse ungarer, indtil Toth til slut lå på gulvet – og her blev han liggende, indtil kampen var blevet stoppet.

