tirsdag, 22. oktober 2024

29.09 God modstander til Kassem

Rashid Kassem (11-0, 7 KO) kommer den 15. oktober med stor sandsynlighed på karrierens sværeste opgave, når han ved Nordic Fight Night i Arena Nord tager imod engelske Joe Murray (17-2, 7 KO).
 
“Det bliver helt sikkert den hårdeste kamp i min karriere, men det bliver også hans hårdeste kamp,” siger Rashid Kassem ifølge en pressemeddelelse.
 
29-årige Joe Murray er tidligere VM-bronzevinder og OL-deltager som amatør, og begge hans nederlag som professionel er kommet til landsmanden Liam Walsh.
 
Kassem kender dog ikke så meget til ham. Han fokuserer mest på sig selv.
 
“Jeg fokuserer på min træning og studerer først lidt video med ham et par dage før kampen. Han har en god rekordliste, men jeg ser ham mere som en bokser, der giver mig muligheden for at vise folk, at jeg er fremtidens mand,” siger Rashid Kassem.
 
Foto: Wende.

Seneste historier