WBO-verdensmesteren i cruiservægt, Marco Huck, får den 3. november chancen for at blive udnævnt som WBO Super Champ. Ifølge en pressemeddelelse fra Sauerland Event er det netop den status, WBO vil udnævne Huck til, hvis det lykkes ham at forsvare titlen for 10. gang.”Det motiverer mig naturligvis meget. I øjeblikket er der ingen boksere i vores team, der kan kalde sig dette. Chancen for at blive WBO Super Champ vil jeg ikke misse,” siger Marco Huck ifølge pressemeddelelsen.Det bliver landsmanden Firat Arslan, som Marco Huck den 3. november skal forsvare sin VM-titel imod. Arslan er tidligere WBA-verdensmester, og selvom han er blevet 41 år, er han stadig en kompetent bokser. Det beviste han i sin seneste kamp, hvor han boksede uafgjort i en EM-kamp mod Alexander Alekseev.Marco Huck tabte tidligere på året en VM-kamp i sværvægt mod Alexander Povetkin, men forsvarede sidst på foråret sin WBO-titel med en uafgjot mod Ola Afolabi.