onsdag, 24. juli 2024

29.06 Ceylan: Jeg er klar til at møde de store

Det er den positive dopingtest, som til trods for, at den ikke giver karantæne herhjemme, som er årsagen til, at Dennis Ceylan ikke kommer i kamp den 15. juli i London mod Kid Galahan.
 
“Den er blevet aflyst for mit vedkommende, fordi BBBoC mener, at det vil skabe et dårligt ry i boksning, hvis jeg fik lov at bokse efter min sag med kokain. Jeg kan godt forstå det, hvis de har boksere i Storbritannien, som har fået karantæne for brug af kokain, og jeg så får lov at bokse derovre. Det ville ikke give mening,” siger Dennis Ceylan til Jyllands-Posten.
 
I løbet af sommeren har danskeren altså mistet sin EM-titel, og den planlagte titelkamp i England – som det set udefra var vanskeligt at se den dybere sportslige mening med – er altså også gået i vasken. Men den danske fjervægter føler sig stadig klar på at møde de store drenge.
 
“Jeg holder mig bare klar. Så må Nisse Sauerland finde kampene. Jeg er klar til at møde verdensmesteren nu,” siger Dennis Ceylan.
 
Foto: Wende.

Seneste historier