For Dina Thorslund (2-0, 1 KO) bliver der set frem til fredag aften, hvor hun for tredje gang skal bokse som professionel.
“Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har hørt, der bliver god stemning nede i Boxen, så jeg satser på, at det bliver en god aften,” siger Dina Thorslund til Dagbladet Holstebro.
Thorslund skal i ringen mod Jasna Curcin (1-3, 1 KO). En 19-årig serbisk tøs, som vejer væsentligt mindre end Thorslund. Derfor bør muligheden for en sejr før tid absolut være til stede.
“En sejr på knockout vil være fedt. Jeg vil også gå efter det, hvis jeg ser muligheden. Men en sejr er en sejr. Om det bliver på point eller knockout, må vi se,” siger Dina Thorslund, der intet kendskab har til sin modstander.
“Ikke andet end hun har fletninger. Det har jeg lige set nu,” siger hun.