Set ved første øjekast ligner programmet for Team Vesters stævne fredag aften i Holstebro noget, der ligger et inveau under det, der for en måned siden blev præsenteret i Hornslet.Fem af de seks modstandere kommer fra Bosnien og Serbien, og boksere fra disse nationer er – sådan lidt generaliserende – ikke helt på samme niveau som den slags polakker, der for en måned siden var i Hornslet for at være modstandere til de danske boksere. Til deres forsvar skal det dog siges, at der ikke er mange oplysninger at hente på disse modstandere, og flere af dem derfor kan ende med at overraske positivt.
Efter fredagens indvejning er det dog værd at konstatere, at der i to af kampene er så stor forskel på boksernes vægt, at det i allerhøjeste grad er på kant med reglerne.Osama Hadifi pynterDe danske boksere, der bokser for Allan og Anders Vester, er ikke nogle, der for størstedelens vedkommende kommer til at havne i verdenseliten. Det gør Osama Hadifi (10-0, 10 KO) formentlig heller ikke, men alligevel er hans blotte tilstedeværelse med til at gøre stævnet betydeligt mere interessant at følge.Som amatør viste Hadifi, at han var en seriøs og god bokser, som man burde regne med, men som professionel har han formået at gøre sig meget interessant på en særdeles alternativ måde. Mens de fleste boksere, der står øverst på en stævneplakat, er kommet derop ved at besejre fornuftige modstandere, er det faktisk kun cifrene på Hadisis rekordliste, der har gjort ham interessant.Den 29-årige københavner har vundet alle sine 10 kampe på knockout, og det er noget, der har givet ekko i de danske medier. Især taget i betragtning, at de første otte af slagsen blev afgjort allerede i første omgang. De imponerede medier glemte for manges vedkommende dog at interessere sig for, hvilke modstandere Hadifi besejrede på vejen mod den flotte statistik. Kun den seneste, Davier Guardo, har haft kvalitet, mens de første ni af slagsen alle var så håbløst ringe, at Hadifi formentlig skulle brække begge arme, hvis han skulle undgå at vinde.Fredag møder han Borislav Gligoric (3-3, 2 KO), og selvom hans rekordliste i det mindste ikke er pinligt ringe, ligner han ikke en mand, der kommer til at volde Hadifi de store problemer. Alle hans tre nederlag er kommet før tid, og det vil være et godt bud, at Hadifi formår at føre den statistik videre.Thomsen og Thorslund på toppenDet er de lokale Dina Thorslund (2-0, 1 KO) og Kim Thomsen (1-0, 0 KO), som, trods Osama Hadifis status som den mest interessante bokser, deltager i hovedkampene. Thorslund møder Jasna Curcin (1-3, 1 KO), mens Thomsen skal i ringen mod Slobodan Jankovic (1-1, 1 KO).At dømme ud fra deres kampe ved Hornslet-stævnet er der grund til at se frem til at se de to danskere i aktion – om end det er af helt forskellige grunde. Dina Thorslund ligner en god bokser med en udmærket power, mens 40-årige Kim Thomsen er en hårdtslående herre med meget store defensive mangler. Det plejer at kaste nogle underholdende kampe af sig, og hvis det kan ske, samtidig med at de danske boksere kan få tilføjet nye sejre til rekordlisten, må målet være nået.Dina Thorslund kommer til at have en meget stor fordel i vægt. Thorslund vejede ind på 123 pounds, hvilket er 9,5 pounds mere end hendes modstander. Det er en meget stor forskel for så lille en vægtklasse, og med reglerne i hånden kan kampen let blive afvist med dette argument.Det samme kan Nicolai Stougaards (1-0, 1 KO) kamp mod Goran Ristic (1-12, 1 KO). Danskeren vejede torsdag ind på 164,5 pounds, mens Ristic vejede 173,75 pounds. Bosnieren, der er en sidste øjebliks erstatning, er nok ikke bedre, end at Stougaard kan ondulere ham trods den lavere vægt. At Goran Ristic (1-12, 1 KO) er blevet hyret som modstander med få dages varsel er formentlig underordnet. Stougaard vil sikkert besejre ham, og forhåbentlig vil publikum få lejlighed til at se, hvor meget boksning han reelt indeholder.Danske sejreI de to resterende kampe vil også Puriya Haidari (7-1, 3 KO) og Mark Graversen (9-1-1, 3 KO) få tilføjet sejre til rekordlisten. Haidari vinder, når han møder Jovica Jovanovic (1-1, 1 KO), mens Graversen skal i ringen mod tyskeren Adil Rusidi (7-13, 5 KO). Især Graversen bør have gode muligheder for at stoppe sin modstander før tid, for endnu har Rusidi ikke oplevet at tabe på point. 12 gange er han blevet stoppet, mens han i sin seneste kamp blev diskvalificeret mod landsmanden Ismail Oezen – i øvrigt en fyr, der for et par år siden led et pinligt og forsmædeligt nederlag til en østeuropæisk journeyman ved et Nordic Fight Night i Esbjerg.Der bliver næppe spænding om, hvem der vinder kampene – det bliver til seks danske sejre. Vel er det hårde betingelser for Team Vester at strikke et godt fightcard sammen, når der ikke er nogle tv-penge til at finansiere gildet, men denne gang må programmet ærligt talt siges at være en lille smule tyndt. Havde det ikke været for Osama Hadifis tilstedeværelse, kunne man have sparet turen til Holstebro.Vester er dog i gang med en længerevarende satsning, og håbet er, at det vil lykkes at lave en permanent tv-aftale, der skal gælde fra sommerferien. Set i det lys kan der være meget logik i det, Vester foretager sig, og skulle det lykkes at få foden indenfor hos en tv-station, kan vi sagtens leve med et par halvtynde opbygningsstævner.Stævnet finder sted i Den Sorte Box i Holstebro, og første gonggong lyder klokken 20.00.