Torben Keller er en af de boksere, der skal i ringen, når der den 13. april er Nordic Fight Night i Arena Nord i Frederikshavn.”Jeg ser virkelig frem til at bokse i Arena Nord igen. Der er altid en fantastisk stemning og en god opbakning, når jeg er i ringen i Frederikshavn,” siger Torben Keller til Kanal Frederikshavn. Den 25-årige letmellemvægter føler sig i god form og er klar til at møde de fleste.”Det er ikke besluttet endnu, hvem jeg skal møde, men jeg har trænet meget hårdt, og jeg er klar til at møde hvem som helst,” siger Torben Keller. Karrieren har foreløbig budt på syv kampe med seks sejre og en enkelt uafgjort. Foto: Wende.