lørdag, 19. juli 2025

28.11 Sauerland håber på forårskamp til Kessler

Snakken går stadig lystigt om en eventuel kommende kamp til Mikkel Kessler. Canadiske Lucien Bute bliver nu nævnt som en mulig modstander, og promotor Kalle Sauerland håber, at den danske vikingekriger kan komme i ringen inden sommer.
 
“Vi håber på en kamp i starten af det nye år, og forhåbentlig kan vi melde noget ud inden jul,” siger Kalle Sauerland, der ikke ligefrem har haft heldet med sig de første gange, han har sat en deadline for, hvornår offentligheden ville få konkret info, TV2.
 
På den anden side tør den tyske promotor heller ikke garantere, at der ligger en kamp og venter på 35-årige Mikkel Kessler.
 
“Det er boksning, man kan aldrig være sikker. Mikkel har ønsket at bokse igen, vi vil elske at se ham tilbage. På den anden side, hvis mulighederne ikke er der, så kan han trække sig tilbage med en stor karriere bag sig,” siger Kalle Sauerland.
 
Foto: Wende.

Seneste historier