Norske Alexander Hagen ser frem til stævnet i Herning den 8. december, hvor han skal bokse sin anden kamp som professionel. Hagen skal i ringen mod tjekkiske Josef Abeslo (1-7-1) i en kamp over fire omgange.”Jeg glæder mig. Jeg ved ikke meget om min modstander, og jeg har heller ikke set ham på video,” siger Alexander Hagen til Agdar Flekkefjords Tidende. Hagen debuterede som professionel i september ved stævnet i Frederikshavn, og han står fortsat noteret for den ene sejr, som kom på point. Kampen har lært den unge nordmand en masse.”Efter min første kamp har jeg arbejdet meget på at blive mere rolig og komme ned på fødderne. Mine slag er blevet hårdere og mere præcise,” siger Alexander Hagen, der foreløbig befinder sig godt i det professionelle boksemiljø.”Jeg føler mig meget stærk for tiden, og det kan ses i den sparring, jeg har haft. Den første kamp gav meget lærerig erfaring, og samtidig viste den mig, at jeg trives rigtig godt i en profring,” siger han. Foto: Wende.