lørdag, 18. januar 2025

28.11 Gram vil tilbage i ringen – som amatør!

Peter Gram (2-1, 2 KO) har ikke mistet lysten til at bokse. Han vil gerne i ringen igen, men det skal – i modsætning til hans tre seneste kampe – være med trøje og uden at få betalin for det.
 
“Jeg er stoppet som professionel, men har besluttet at søge licens som amatør igen,” sagde Peter Gram til Horsens Folkeblad i forbindelse med DM i weekenden.
 
Danmarks Amatør Bokse Union har for nylig besluttet, at boksere, der har bokset et mindre antal kampe som professionel, kan søge unionen om tilladelse til igen at blive amatører. Peter Gram boksede tre kampe på Sauerlands Nordic Fight Night-stævner. Han vandt de to og blev i den sidste, der fandt sted for to et halvt år siden, overraskende stoppet i 1. omgang af den ukrainske journeyman Igor Pylypenko. Peter Gram er 33 år og kommer fra Esbjerg.
 
Foto: Wende.

Seneste historier