fredag, 20. september 2024

28.11 Enock: Lad vinderen få alle pengene!

Enock Poulsen (1-0, 0 KO) er fuld af selvtillid op til lørdagens danskeropgør mod Osama Hadifi (11-2, 11 KO). Faktisk er Enock Poulsen så sejrssikker, at han nu offentligt har foreslået, at taberen af kampen giver de penge, han skulle have for kampen, til vinderen.Til mandagens pressemøde havde Enock Poulsen lavet et forslag til en skriftlig aftale mellem parterne, så taberen ville blive forpligtet til at overdrage sine 10.000 kroner til vinderen.”Han er her desværre ikke i dag, så han kan ikke skrive under. Men det kan han nå at gøre inden kampen, hvis han tør,” lød det fra Enock Poulsen, som til fredagens indvejning formentlig vil præsentere Osama Hadifi for forslaget.Det er Hadifi, der står som den mest rutinerede bokser af de to. Efter 11 knockoutsejre kom han i stald hos Mogens Palle og Brian Nielsen og tabte i sin første kamp til den stærke og rutinerede amerikaner DeMarcus Corley. I sommer skuffede han fælt med endnu et nederlag, og nu står han med ryggen mod muren. Hvis Hadifi fortsat vil noget som professionel bokser, kan han ikke tåle endnu et nederlag.Det er på opfordring fra Enock Poulsen, at Mogens Palle har lavet kampen mellem de to danskere.
”Jeg havde nok ikke lavet den, hvis ikke Enock havde provokeret mig til det. Men nu er den lavet, og jeg tror, der er mange, der ser frem til den,” siger Mogens Palle.Amatøren v den professionelleEnock Poulsen, som ved det seneste stævne debuterede som pengebokser, føler sig desuden lidt stødt over den måde, han bliver præsenteret i kampprogrammet.”Under mit navn står der ”amatøren”, og under Osama Hadifis navn står der ”den professionelle”. Det skal ændres. Under mit navn skal der stå ”den professionelle”, for jeg er professionel nu, og jeg lever og ånder for det. Så kan de passende skrive ”journeyman” under Osama Hadifi,” sagde Enock Poulsen.Kampen mellem de to danskere går over fire omgange.

Seneste historier