mandag, 20. januar 2025

28.10 Vi tager næste skridt fremad…

Det er næste skridt mod toppen for Mogens Palles nye bokseprojekt, når bokseringen lørdag aften endnu engang er stillet op i Frederiksberg Hallerne i København. 12 kampe er på programmet, og det kan meget vel ende med 12 danske sejre.Ikke fordi modstanderne er specielt dårlige, for det er de såmænd ikke. Men når alle Mogens Palles boksere – med Lolenga Mock som eneste undtagelse – er nogle grønskollinger med kun meget få professionelle kampe bag sig, er det naturligt, at stævnet ikke vrimler med kampe, hvor man som tilskuer sidder og for alvor er nervøs for, at danskeren kan gå hen og tabe.Det er det sjette stævne i rækken af Danish Fight Night-stævner, og da Lolenga Mock er den eneste af de 12 danske boksere, som har været i ringen mere end en håndfuld gange, er der helt naturligt tale om et opbygningsstævne. Sådan har de hidtidige stævner også været, og sådan bliver de næste mange af slagsen også. Stævner fyldt med kampe, hvor det interessante ikke nødvendigvis består i, hvorvidt danskeren vinder, men om han ligner en bokser i udvikling og tager det næste skridt fremad.Ali Mohamed (2-0, 1 KO) og Daniel Heinze (4-0, 1 KO) er nok de af nyprofferne, der hidtil har imponeret mest. Især Heinze bliver denne gang interessant, da han for første gang skal bokse en kamp, hvor omgangene er af tre minutters varighed. Skiftet fra to- til tre-minutters omgange er stort – langt større end at gå fra eksempelvis seks til otte omgange – så det bliver et nyt område for Daniel Heinze, der bliver ført hurtigt frem, når han allerede i sin femte kamp bokser otte gange tre minutter. Omvendt er Daniel Heinze blevet 29 år, så der er ikke al tid i hele verden til at føre ham frem.Flere nye modstandereTobias Sørig (3-0-1, 1 KO) har med kort varsel fået ny modstander, da polske Lukasz Rusiewicz (22-26, 13 KO) tidligere på ugen måtte melde afbud. Det er sikkert både godt og skidt. Det er skidt, fordi publikum dermed går glip af en oprigtigt spændende kamp, da Rusiewicz uden diskussion er væsentligt bedre, end cifrene på hans rekordliste kunne give indtryk af. Men det er godt, fordi sandsynligheden for sejr nu er bedre, da Sørig har fået en på papiret knap så stærk modstander og dermed har bedre mulighed for at komme ovenpå igen efter hans seneste kamp, hvor han var uheldig og knalde hovedet sammen med sin modstander med en grim øjenskade og en teknisk uafgjort som resultat.Næsten halvdelen af de danske boksere har op til stævnet fået skiftet deres oprindelige modstandere ud. Mest bemærkelsesværdigt er modstanderskiftet for debutanten Enock Poulsen, som i sidste ende nok bare skal være glad for, at han overhovedet kommer i ringen. Først på ugen opstod der problemer med hans lægeundersøgelser, men i ugens løb gik det i orden, så den danske og nordiske mester kunne få sin første kamp med bar overkrop.Onsdag meldte Osama Hadifi (11-2, 11 KO) imidlertid fra til det rent danske opgør, da hans muligheder for at forberede sig ikke har været tilstrækkelige. Derfor skal Enock Poulsen nu i ringen mod georgiske Kakha Avetisiani (45-37-1, 27 KO). En særdeles rutineret modstander, som dermed når op på 84 professionelle kampe, inden han på tirsdag fylder 27 år. Det er tredje gang, han bokser i Danmark, og især hans første besøg i landet endte ikke planmæssigt, da georgieren besejrede Andreas Evensen og dermed gjorde en ende på nordmandens karriere.Mock vinder igenI stævnets hovedkamp tager 44-årige Lolenga Mock (36-14-1, 13 KO) imod den franske mester Nicolas Dion (16-3, 2 KO). En udmærket modstander for Mock, der aldrig i sin ellers meget lange boksekarriere har prøvet at være så aktiv, som han har været i det seneste års tid. Dette er hans sjette kamp på mindre end et år, og Lolenga Mock har på imponerende vis med flere fine sejre slået sig fra at være en mere eller mindre glemt og shot journeyman til at være en rangeret bokser, der med rette kan have ambitioner om en titelkamp.Nicolas Dion er en aggressiv bokser, der uden tvivl er klar på en toe-to-toe-fight med Lolenga Mock. Han virker dog ikke lige så stærk i infight som dansk-congoleseren, og buddet herfra er derfor, at Mock endnu engang vil slide sig til en pointsejr efter 10 omgange.Lidt flere KO-sejreDe fem hidtidige Palle-stævner har været præget af velmatchede kampe, hvor modstanderne mange gange har været for solide til, at det for alvor er blevet dramatisk. Denne gang gætter vi på, at der bliver lidt mere drama i form af knockouts end ved de tidligere stævner. Pierre Madsen (3-0, 2 KO) er altid god for en vild slåskamp, og selvom Manuel Banquez (8-5-2, 5 KO), som er colombiansk mester, er en udmærket modstander, gætter vi på, at gulvet undervejs i kampen kommer til at flyve op om ørerne på ham. Colombianeren er blevet stoppet i alle sine fem nederlag – blandt andet mod Pierre Madsens træner, Sherman Williams, som derfor ved alt om, hvordan man gør det af med ham.Også debutanten Ditlev Rossing, Jeppe Morell (4-0, 2 KO) samt tvillingerne Morten Fruensgaard (2-0, 1 KO) og Kasper Fruensgaard (1-0-1, 0 KO) ligner nogle, der denne gang har gode muligheder for at vinde deres kampe, uden at sidedommerne kommer på ekstraordinært arbejde.
En, som det til gengæld vil være mere end velkomment at se en knockout-sejr fra, er Jonas Madsen (5-0, 0 KO). De fem sejre, han indtil nu har skrabet sammen, er alle kommet på point, og det vil være lækkert at få at se, at danskeren også kan stoppe en modstander. Den evne er på længere sigt ganske enkel nødvendig, hvis man skal sætte sig i respekt for modstanderne over en lang kamp.Stævnet bliver vist direkte på TV 2 Sport, som sender fra klokken 20 og fire timer frem.

Seneste historier