I forbindelse med annonceringen af Mads Larsens EM-kamp mod Dimitri Sartison bliver bokset i Århus den 16. januar lader Hans Henrik Palm skinne igennem, at Mads Larsens engagement er et overstået kapitel fra nytår, men det er ikke korrekt ifølge forretningsfører i Sauerland Event.
“”Mads vender heldigvis nu tilbage og endda i dobbelt forstand – først og fremmest kommer han
hjem til dansk professionel boksning igen efter sine tre år hos Sauerland i Tyskland, men samtidig
liner Mads Larsen igen op til de helt store interesssante kampe på verdensscenen, når han
til januar går i ringen i Århus mod Dimitri Sartison,” siger Hans Henrik Palm.
Mads Larsen er klar til at løfte sløret for sine ambitiøse fremtidsplaner i Hans-Henrik Palms regi
samt besvare spørgsmål om sin nu tyske fortid, når han på torsdag for første gang i mere end
tre år er tilbage for at træne i en dansk boksegym”, hedder det i en pressemeddelelse fra Hans Henrik Palm.
Men Sauerland Event har en en kontraktslig binding på Mads Larsen et år endnu, forklarer forretningsfører Chris Meyer.
“Vi har en option på Larsen for perioden efter den 31 december 2009. Palm ved det. Jeg har allerede fortalt ham det”, siger Chris Meyer og fortsætter:
“Vi har “matching offer” ret. Så hvad end Palm tilbyder Larsen for en kamp, så har vi retten til at arrangere kampen, hvis vi tilbyder det samme”.
Den ret gælder dog ikke ved purseoffers, så denne ret har ikke indflydelse på EM-kampen i Århus.