tirsdag, 9. december 2025

28.10 Klemetsen får lyst til comeback

Selvom det er mere end otte år siden, Ole Klemetsen stoppede sin aktive karriere som bokser, har han ikke helt lagt boksehandskerne på hylden. Den 38-årige nordmand er for tiden i Spanien, hvor han sparrer med landsmanden Arild Haugen, der i december debuterer som professionel bokser. Og sparringen har givet Klemetsen lyst til at vende tilbage til ringen, selvom han dog ikke ser et comeback som sandsynligt.

“Jeg sagde til min gamle træner Ulf Johansen, at hvis det ikke var fordi, vi havde alt at tabe, skulle jeg have satset på et comeback og fået nogle kampe,” siger Ole Klemetsen til Rogalands Avis.

Men den tidligere europamester i letsværvægt er trods alt stadig realistisk.

“Tingene er ikke, som de var engang. Jeg hverken kan eller vil komme tilbage på det niveau, jeg var engang, og pengene er heller ikke de samme. Men hvis der kom nogen og lagde nogle tusindlapper på bordet og sagde “vi satser på nogle kampe”, så havde jeg gjort det,” siger Klemetsen, der bl.a. har holdt sig i form med sin deltagelse i tv-showet “Vild med dans”.

Seneste historier