28.09 Johan Kimose foran promotor-debut

Johan Kimose, der blandt andet har fungeret som træner for Team Palles sværvægter Claus Bertino, står muligvis foran sin debut som promotor. Kimose har søgt Dansk Professionel Bokse-Forbund om licens, så han kan arrangere kampe ved et stævne om to måneder.”Vi kigger på et arrangement den 25. november, hvor han gerne vil arrangere nogle professionelle kampe. Lige nu er vi ved at gennemgå sammen med ham, hvad der kræves af en promotor,” siger DPBF-formand Michael Seeman.Af hjemmesiden www.boksegalla.com fremgår det, at stævnet skal finde sted i Hvidovre, og at der vil være tre professionelle boksekampe på programmet. Endnu mangler den kommende promotor dog en formel godkendelse.”Han er ikke godkendt endnu, men det ser fornuftigt ud. Økonomien ser fornuftig ud, så nu skal vi bare se nogle kontrakter på bokserne. Min mavefornemmelse siger, at det bare er et spørgsmål om tid, før det går i orden,” siger Michael Seeman.

Seneste historier