Mikkel Kessler vil få sin debut på den amerikanske TV-station Showtime tidligere end forventet. VM-kampen mod Gusmyl Perdomo, der bliver bokset den 12. september i Herning, vil blive sendt på den amerikanske station, oplyser Team Sauerland i en pressemeddelelse.
Showtime vil sende kampen forskudt, så den bliver vist til de amerikanske seere kl. 22 lokal tid, hvilket er en håndfuld timer forskudt.
“Det er gode nyheder. Det er en stor ære for mig, at Showtime vil vise denne kamp i USA,” siger Mikkel Kessler ifølge pressemeddelelsen.