Dina Thorslund (6-0, 4 KO) kommer på karrierens uden sammenligning sværeste opgave, når hun ved Nordic Fight Night den 28. maj i Kjellerup kommer til at stå over for bulgarske Galina Ivanova (16-11-4, 2 KO).
38-årige Ivanova har flere gange været verdensmester. Det blev hun blandt andet i 2008, da hun i Brøndby Hallen vandt en stor og sikker sejr over den hidtil ubesejrede Anita Christensen. Det skræmmer dog ikke Thorslund, der er overbevist om, at hun kan revanchere landsmandsindens nederlag.
“Ivanova er ve dat være i slutningen af sin karriere, så måske hun lige vil have den sidste opmærksomhed og lidt lommepenge med til pensionen,” siger Dina Thorslund ifølge en pressemeddelelse.
Den 22-årig vestjyde med de københavnske rødder er i fuld gang med forberedelserne til kampen.
“Min træning går, som den skal, og jeg kommer i mit livs form til kampen i Kjellerup. Jeg lover, at det bliver en offensiv og aggressiv Dina, der går i ringen. Jeg vil bokse om de store titler, og en sejr over Ivanova vil være et stort skridt på vejen,” siger Dina Thorslund.
Foto: Wende.

