28.03 Sauerland: Kassem skal føres hurtigt frem

 
Promotor Nisse Sauerland er ikke i tvivl om, at det nyeste skud i den skandinaviske stald, Rashid Kassem, kan blive et stort aktiv for skandinavisk boksning.
 
Den 21-årige letweltervægter har bokset 115 kampe som amatør, og det er ifølge promotoren en stor fordel.
 
“Hans erfaring vil hjælpe ham til at gøre overgangen lettere,” siger Nisse Sauerland ifølge en pressemeddelelse.
 
Rashid Kassem debuterer som professionel den 13. april ved stævnet i Frederikshavn. Der er endnu ikke sat navn på hans modstander, men ifølge promotoren kan han godt forberede sig på hårde kampe.
 
“Vi har planer om at føre ham hurtigt frem, og der er interessante letweltervægtere i Danmark. Jeg er sikker på, at en kamp mod Kasper Bruun eller Kim Poulsen engang i fremtiden vil være interessant for de danske fans,” siger Nisse Sauerland.
 
Foto: Cph Boxing

Seneste historier