Mikkel Kessler skal møde Robert Stieglitz den 14. april i en kamp om WBO-titlen. Det slår promotor Kalle Sauerland fast over for Ekstra Bladet og afviser dermed verserende rygter om, at Kesslers næste kamp i stedet kan blive mod WBA Interim-mesteren Brian Magee.”Kampen mod Magee er bestemt ikke et dumt rygte – det er bare ikke et sandt rygte,” siger Kalle Sauerland til avisen.Promotoren medgiver dog, at en kamp mellem Kessler og Magee på ingen måde ville være ulogisk.”Det er en interessant tanke, en kreativ tanke. For det frøste skal den danske stolthed genrejses, efter at Magee har slået både Mads Larsen og Rudy Markussen. Og for det andet kan en sejr over Magee muligvis stille Kessler forrest i køen til en revanchekamp mod André Ward,” siger Kalle Sauerland.