Rudy Markussen kommer alligevel ikke i ringen ved TV 2 Fight Night-stævnet i Herning den 12. februar. En skade i nakken tvinger ham til at melde afbud.
“Det er enormt frustrerende at skulle til at skrue op for sparringen og så løbe ind i de her problemer. Jeg havde virkelig glædet mig til at komme i ringen igen, men der er ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen så hurtigt som muligt,” siger Rudy Markussen i en pressemeddelsle.
Den 33-årige dansker har masser af mod på boksekarrieren, og ambitioner er fortsat store for den tidligere europamester.
“Jeg skulle gerne rykke op på diverse ranglister i løbet af året, så jeg kan få lov til at vise mit værd mod de stærkeste i min vægtklasse,” siger Rudy Markussen.

