Kasper Bruun (20-2-1, 5 KO) vendte tirsdag aften tilbage i ringen, da han ved et stævne i Aabybro hjemme i Nordjylland boksede den eneste professionelle kampe ved et kombineret pro-am-stævne. Ungarske Valentin Bokros (7-7, 4 KO) blev kørt over og stoppet i 3. omgang.
Med den lange pause fra ringen havde Bruun naturligt nok en masse rust, der skulle bankes af, og til det formål var Bokros egentlig en udmærket modstander. Ungareren var nemlig ikke nogen vanvittig farlig modstander for Bruun, der allerede i 1. omgang en del gange fandt vej ind gennem paraderne.
Et par tunge træffere tidligt i 2. omgang bed på Bokros, og herefter blev klasseforskellen mere og mere udtalt. Det virkede derfor helt logisk, at Bruun i 3. omgang fik mast Bokros i gulvet. Ungareren kom op, men han var modløs, og efter at være blevet overfaldet en af en dansk serie, brød kamplederen ind og stoppede opgøret.
Foto: Wende.