27.11 Patrick Nielsen i IBF ungdoms-kamp

Patrick Nielsen skal den 17. december bokse karrierens første titelkamp, når Sauerland Event igen arrangerer TV 2 Fight Night i Herning.Patrick Nielsen skal bokse om IBF ungdoms-VM-titel, og det er noget, den 20-årige mellemvægter ser frem til.”Nu kommer jeg tilbage i mit es, og nu skal jeg vise, hvad jeg rigtigt laver,” siger Patrick Nielsen til TV 2 Sporten.At titlen er en af sportens mindre prestigefyldte, generer ikke den ubesejrede københavner.”Det betyder rigtigt meget. Det er noget, jeg har set frem til. Det er jo et skridt på vejen mod et rigtigt VM-bælte,” siger Patrick Nielsen, som lover, at folk kommer til at se en tændt og klar bokser i ringen i Herning.”Folk kommer til at se en bomstærk Patrick. Jeg vil være i mit livs form – klar til at slå ihjel,” siger Patrick Nielsen.Danskerens modstander bliver den 25-årige italiener Manuel Ernesti. Ernesti har en rekordliste med 10 sejre og blot et enkelt nederlag. Det kom i hans seneste kamp, hvor han i en titelkamp om en mindre WBC-titel tabte på point efter 12 omgange til den ubesejrede Emanuele Blandamura.

Seneste historier