fredag, 6. februar 2026

27.09 Robert Larsen trækker sig fra boksning

Tre unge danske boksere står nu uden manager. Robert Larsen har valgt helt at trække sig fra professionel boksning, og dermed må Kasper Iversen, der har bokset en enkelt kamp i bar overkrop, samt brødrene Morten og Kasper Fruensgaard, der endnu ikke har haft deres debut, se andre veje efter kampe.”Jeg har simpelthen ikke glæden ved det, og jeg må se ind i mig selv og erkende, at jeg ikke gør det her, fordi jeg har lysten til det, men på grund af en masse forkerte omstændigheder, og det er ikke fair over for brødrene og for Iversen, som er mega seriøse. De fortjener bedre,” siger Robert Larsen til Ekstra Bladet.”Jeg har for mange jern i ilden, og glæden er væk. Nu vil jeg koncentrere mig om min familie, mit job som kontaktperson i Gladsaxe Kommune, Fitness Institute, hvor jeg kører uddannelser, og Ringsted Bokseklub. De unge amatører er den sande glæde ved boksningen i dag. Jeg er ked af det på trænerteamets vegne, og jeg ønsker virkelig Morten, Kasper og Kasper alt det bedste i verden, for de er nogle fede gutter,” siger Robert Larsen.Robert Larsen var i 2007 og 2008 promotor og arrangerede fem stævner på dansk grund. Det eventyr sluttede med et brag og så mange ubetalte regninger, at Robert Larsen senere blev erklæret personligt konkurs.

Seneste historier