Otto Wallin (15-0, 11 KO) kommer til at stå over for sydafrikanske Osborne Machimana (21-8-2, 16 KO), når der den 10. september er Nordic Fight Night i den svenske hovedstad Stockholm.
“Jeg forventer en hård kamp. Machimana er en hård modstander. Han har en masse erfaring og er regerende sydafrikansk mester. Det vil blive et step up for mig, men jeg tror, jeg er klar til udfordringen,” siger Otto Wallin ifølge en pressemeddelelse.
Wallin er generelt blevet matchet forsigtigt, og han har stort set udelukkende mødt østeuropæiske modstandere. Men med en sydafrikaner i modsatte hjørne kommer han til at stå over for en anden type modstander. Her skal Wallin vise, at han kan tage næst skridt mod toppen.
“Jeg har trænet non-stop siden min sidste kamp, og jeg er meget tilfreds med det arbejde, jeg har lavet sammen med min træner Joey Gamache. Vi arbejder med nye ting hver dag, og jeg føler, at jeg kan mærke, at jeg gør fremskridt,” siger Otto Wallin.
Stævnets hovedkamp er det rent svenske opgør mellem Mikaela Lauren (27-3, 12 KO) og Klara Svensson (16-1, 5 KO). Den kamp gælder den interime WBC-titel i weltervægt.
Foto: Wende.

