Micki Nielsen (22-1, 14 KO) skal i ringen mod franske Simon Bakalak (8-6, 3 KO), når han den 8. juli bokser sin første kamp siden nederlaget i Sydafrika sidste efterår. Kampen finder sted i Ludwigshafen i Tyskland på et stævne, som er arrangeret af Team Sauerland.
Micki Nielsen boksede senest i oktober, hvor han tabte knebent på point til Kevin Lerena i Sydafrika. Siden har han bokset med en positiv dopingtest, men han er nu klar til at bokse igen.
Den 40-årige Bakalak ligner en mand, som Micki Nielsen kommer til at besejre overbevisende, selvom han ikke lægger sig frivilligt. Franskmanden er nemlig aldrig blevet stoppet før tid. Bakalak var i februar udset som modstander til norske Kai Robin Havnaa ved et stævne i Oslo, men nordmanden endte med at møde en tysk bokser i stedet.
Foto: Wende.