fredag, 8. november 2024

27.03 Kessler i mellemvægt?

Mikkel Kessler rykker en halv vægtklasse op i sin kamp mod Allan Green, og bokser sin næste kamp i catchweight på 172 eller 173 lbs. Men ifølge hans promotor Kalle Sauerland, så har danskeren sagt, at han faktisk kan komme ned i mellemvægt. “Mikkel har fortalt mig, at han også kan bokse i mellemvægt, men jeg ved ikke – når man passerer de 30, så tager man gerne nogle pund på”, smiler Kalle Sauerland.Men bokseren selv synes ikke, at være overbevist i et interview med Knock-out.dk.”Supermellemvægt eller letsværvægt – jeg er ligeglad. Jeg kan gå op i vægt bare jeg får det at vide et par måneder i forvejen”, siger Mikkel Kessler. Men på spørgsmålet om en revanchekamp mod Ward, nævner han pludselig magasinet The Rings mester i mellemvægt, Sergio Martinez.”Selvfølgelig er han en drømmemodstander, men der er også Hopkins, Froch og Bute. Det bliver spændende mellem de to (Froch og Bute). Man kunne også forestille sig Sergio Martinez helt nede i mellemvægt. Hvis man kunne lave et eller andet”, fortæller Mikkel Kessler. Kunne du komme ned i mellemvægt?”Arh, det ved jeg ikke om jeg kunne, men han er også et navn. Hvis han gik op lige pludselig, så gik det nok”, siger Mikkel Kessler.

Seneste historier