Mikheil Khutsishvili (37-22-5, 18 KO).
Det bliver modstanderen til Abdul Khattab (10-0, 3 KO), når der den 14. marts er Nordic Fight Night i Ballerup Super Arena.
Khattab boksede ved det seneste Nordic Fight Night for tre uger siden i Frederikshavn, hvor han ikke var uheldig med at få sejren mod bulgarske Alexey Ribchev. Det skete efter otte omgange, hvor de første fire af slagsen var ganske glimrende set med danske briller, mens de sidste fire omgange var ekstremt foruroligende.
“Jeg må vise, at jeg er langt bedre end det, folk kunne se i min seneste kamp. Jeg skal vise, at jeg har lært af de erfaringer, jeg gjorde mig i den kamp. Jeg gjorde det svært for mig selv,” siger Abdul Khattab ifølge en pressemeddelelse.
Foto: Wende.