Både Kasper Bruun (19-1-1, 4 KO) og den regerende EBU-mester, Michele Di Rocco (38-1-1, 16 KO), er nu vejet ind og klar til lørdagens EM-opgør i Milano i Italien.
Indvejningen blev fra danskerens side klaret let og smertefrit, da han havde helt styr på sin vægt. Det var betydeligt mere, end man kunne sige om italieneren, der måtte på vægten hele tre gange, inden han havde fået presset de sidste gram af kroppen.
Ifølge TV 2 Sporten opstod der et kaos, da Di Rocco for anden gang steg op på vægten. En italiensk official råbte “du klarede den”, men den danske lejr opdagede, at stævnets promotor, Cherchi, forsøgte at snyde ved at sætte sin ene fod ned under vægten.
Snyderiet blev opdaget, og Di Rocco måtte derfor ud og svede endnu engang, før han vægt blev accepteret.

