Cecilia Brækhus (28-0, 7 KO) forsvarede lørdag aften bælterne hos WBA, WBC, IBF, WBO og IBO i weltervægt, da hun ved et stævne i den tyske by Halle besejrede Chris Namus (21-4, 8 KO) fra Uruguay på point efter 10 omgange.
Brækhus har ikke været i ringen siden november 2014, men det var ifølge VG ikke til at se. Ifølge den norske avis var der tale om en magtdemonstration, hvor Cecilia Brækhus sikkert vandt alle 10 omgange hos alle tre dommere.
“Det var rigtigt godt. Det føltes som om, jeg aldrig havde været væk,” sagde Cecilia Brækhus ifølge VG til Viasat efter kampen.
Foto: Wende.

