mandag, 10. februar 2025

27.01 Morell møder Ahlins overmand

Jeppe Morell (6-0, 3 KO) kommer på en særdeles seriøs opgave ved Danish Fight Night den 11. februar i Frederiksberg Hallerne. Her møder han Bernard Donfack (23-14-3, 11 KO), og det må siges at være noget af en hidsig matchning.
 
Donfack besejrede for mindre end to år siden svenskeren Oscar Ahlin, som på det tidspunkt var et meget stort håb i Sauerlands nordiske stald. Siden har han ganske vist tabt et par kampe, men det er kun folk fra den solide ende af ranglisten, som har formået at besejre ham.
 
I det hele taget er det kun dybt seriøse boksere, der har formået at besejre Donfack, og da rekordlisten endvidere tæller et par solide og gode sejre, må camerouneseren opjektivt set være favorit i denne kamp.
 
Foto: Thomas Sjørup.

Seneste historier