På fredag arrangerer kenyanske Caleb Kuya sit første professionelle boksestævne på dansk grund, når han inviterer til nævefight i Solsidehallen i Aalborg. Kuya har grønt lys til stævnet, og han har indtil videre overholdt DPBF’s regler, som forbundet har valgt ikke at stramme nævneværdigt, selvom man har haft en uheldig oplevelse med en promotor.
”Han (Caleb Kuya, red.) skal overholde det, der står i vores reglement. Man skal indbetale et depositum og derefter stille en bankgaranti,” siger DPBF-formand Jesper D. Jensen.
Desuden er Caleb Kuya – ligesom en tidligere licens-ansøger – blevet bedt om at vise sin straffeattest til forbundet, og den viste sig ifølge Jesper D. Jensen at være ren.
Som tidligere nævnt bliver hovedkampen et anliggende mellem danske Kim Poulsen (12-1) og kenyanske Athanas Nzau (19-7). Derudover bliver der gensyn bl.a. Christian Bladt, Sam Rukundo og Fadia Idrissi