Dennis Ceylan (16-0-1, 7 KO) får en på papiret ret overkommelig modstander ved stævnet i Brøndby Hallen den 12. december. Her skal danskeren nemlig i ringen mod spanieren Marc Vidal (5-1-4, 2 KO).
Vidal har ikke nogle skræmmende resultater på rekordlisten, og Ceylan afslører da også, at han går efter at afgøre kampen før tid.
“Jeg går efter at slå ham ud. Jeg har ikke vundet på knockout i et stykke tid, så det må gå ud over Vidal,” siger Dennis Ceylan ifølge en pressemeddelelse.
Dennis Ceylan stoppede senest en modstander i februar, da Cristian Montilla blev sendt hjem med et TKO-nederlag. Siden er det blevet til tre sejre – alle på point.
Foto: Wende.