Mikkel Kesslers operation i hånden har været succesfuld. Derfor er den tidligere danske verdensmester klar til at udfordre WBO-verdenmesteren i supermellemvægt, Robert Stieglitz tidligt i det nye år.”Vi vil annoncere den nye dato i løbet af to uger”, siger promotor Kalle Sauerland i en pressemeddelelse.Kampen skulle oprindeligt være bokset den 5. november i Parken i København, men blev udsat på grund af Mikkel Kesslers skade.”Kampen er stadig ‘on’, og den vil helt sikkert blive bokset i Parken. På grund af den globale interesse, og at så mange tv-stationer er involveret, har det været en udfordring at finde en ny dato. Hvad vi ved er, at den vil blive bokset i marts eller april”, siger Kalle Sauerland.I pressemeddelelsen lover Mikkel Kessler sine fans, at han vil komme tilbage i stor stil, og at 2012 vil blive et godt år for ham.
