torsdag, 13. november 2025

26.10 Bruun bokser den 22. november

Kasper Bruun kan se frem til at bokse sin næste kamp fredag den 22. november. Det sker ved et stævne i den engelske hovedstad London.
 
Kampen bliver blot Kasper Bruuns anden i år. Kasper Bruun (17-0-1, 4 KO) har senest været på kontrakt hos Euro Event, men den aftale er nu blevet opsagt, så Bruun søger kampe på egen hånd. Den 26-årige nordjyde har ikke været i ringen siden marts, hvor han ved et stævne i Kolding besejrede ungarske Robert Kiraly.
 
Der er endnu ikke sat navn på, hvem Kasper Bruun skal møde ved stævnet i London, der er arrangeret af promotoren Mickey Helliet.
 
Foto: Wende.

Seneste historier