fredag, 7. november 2025

26.09 Thorslund møder rutineret ukrainer

Det er en dame med masser af erfaring, som kommer til at stå over for Dina Thorslund (6-0, 4 KO), når der den 15. oktober er Nordic Fight Night i Arena Nord i Frederikshavn.
 
Modstanderen bliver den 44-årige ukrainer Oksana Romanova (9-17-1, 2 KO), og hun har masser af titelkampe bag sig. Hun har ganske vist ikke vundet for mange af dem, men hun har rutinen i at gå mesterskabsdistancen, som hos kvinderne er 10 omgange, og det er netop, hvad kampen mod Thorslund er sat til.
 
Romanova var i 2005 en tur i Århus, hvor hun tabte på point til Anita Christensen, og selvom cifrene på rekordlisten ikke er overbevisende, er hun ikke nødvendigvis færdig. I sin seneste kamp slog hun således den ubesejrede bulgarer Plamena Dimova, og det var bestemt ikke med i planerne. Dimova bliver trænet af Graciano og Rolf Rocchigiani, der begge er tidligere verdensmestre.
 
Det hører dog med til historien, at Oksana Romanova sædvanligvis er i stand til at klare vægtgrænsen til fluevægt, mens Dina Thorslund bokser i superbantamvægt.

Seneste historier