At Brian Magee to gange tidligere har bokset i Danmark – og begge gange vundet – vil være en stor fordel for ham, når han den 8. december skal møde Mikkel Kessler i Jyske Bank Boxen i Herning. Det mener i hvert fald nordirerens manager, Pat Magee.”Det er en stor fordel for os, at vi har været her to gange tidligere og vundet. Det er også derfor, vi er her igen,” siger Pat Magee.Manageren forklarer, at Mikkel Kessler gennem længere tid har været en ønskemodstander for Brian Magee, og da det stod klart, at ungarske Karoly Balszay ikke var en mulig modstander for Magee, vidste han godt, hvem han gerne ville møde.”Da WBA sagde, at Brian kunne vælge sin modstander i top-15, lavede vi en liste med modstandere, vi kunne tænke os. Allerøverst på den liste stod Mikkel Kessler,” siger Pat Magee.Gennem den seneste periode har der været intense forhandlinger mellem de to lejre, men Pat Magee slår fast, at det hele tiden har været et ønske fra den nordirske lejer at komme til Danmark.”Det handler ikke om, at Kalle Sauerland har købt os til at komme. VI har selv valgt det,” siger Pat Magee.