lørdag, 12. juli 2025

26.09 Magee: Det bliver en stor aften

Brian Magee ser frem til den 8. december, når han skal møde Mikkel Kessler i Jyske Bank Boxen i Herning. Magee var i dag på besøg i arenaen sammen med sin manager, og han glæder sig til at komme tilbage og bokse.”Det bliver en stor aften i min karriere, når jeg skal møde en stor mester som Kessler,” siger Brian Magee.Nordireren har tidligere bokset i Århus og i Brøndby, hvor han har besejret Mads Larsen og Rudy Markussen. Begge sejre er kommet på knockout, og Brian Magee er ikke blot kommet til Danmark for at hæve en pose penge. Han vil vinde over Mikkel Kessler.”Alle vil være verdensmester, og derfor arbejder jeg hårdt for det. Jeg er glad for at kunne komme tilbage til Danmark, for de sidste to gange, jeg har været her, har jeg haft gode oplevelser,” siger Brian Magee.

Seneste historier