mandag, 24. juni 2024

26.08 Vester præsenterer nye modstandere til Fightfestival

De fire danske profboksere, som næste weekend skal i ringen i forbindelse med Fightfestival i Arena Midt i Kjellerup, har fået nye modstandere.
 
I stedet for ungarske modstandere bliver det nu fire polske modstandere, der kommer til at stå over for danskerne.
 
“De polske boksere er kendt for deres hårdførhed, og de laver altid en god kamp.” lyder det i en pressemeddelelse fra Vester Boxing.
 
I hovedkampen skal Landry Kore (6-0, 2 KO) op mod Bartlomiej Grafka (18-22-3, 9 KO). En mand, der trods de beskedne cifre på rekordlisten har et par sejre, der er værd at hæfte sig ved; blandt over tyskeren Dustin Dirks, der tidligere var et stort håb hos Sauerland.
“Grafka er en rigtig hård modstander, som har vundet over store boksere på udebane i Tyskland. En fighter, der hele tiden kommer og presser sin modstander. Så Landry Kore skal virkelgi vise hele sit talent for at hive sejren i land,” lyder det fra Vester Boxing.
 
Programmet lyder nu således:
 
Mellemvægt – 6 omgange
Landry Kore, DK (6-0, 2 KO) vs. Bartlomiej Grafka, Polen (18-22-3, 9 KO)
 
Letsværvægt – 6 omgange (á 2 minutter)
Johnny Reiffenstein, DK (1-0, 0 KO) vs. Miroslav Kollar, Polen (0-2)
 
Letsværvægt – 4 omgange
Shahriyar Weissi, DK (2-2, 1 KO) vs. Przemyslaw Binienda, Polen (2-3, 2 KO)
 
Mellemvægt – 4 omgange
Haris Dzindo, DK (debut) vs. Ruslan Mokrytskyi, Polen (1-0, 1 KO).
 
Foto: Wende.

Seneste historier