torsdag, 16. januar 2025

26.08 Mock vs. Findley den 16. september

Det bliver endnu en gang Lolenga Mock (35-14-1, 13 KO), som kommer til at stå øverst på plakaten, når Mogens Palle og Brian Nielsen den 16. september inviterer til Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne.
 
Modstanderen bliver den 32-årige amerkaner Derrick Findley (24-20-1, 14 KO). En mand, der ganske vist har mange nederlag på rekordlisten, men faktisk også har mødt en række boksere fra den absolutte elite: Således formåede hverken Andre Ward, Matt Korobov eller Gilberto Ramirez at stoppe ham, mens Findley desuden har været i ringen mod bl.a. Andre Dirrell.
 
Derrick Findley har såmænd også gode sejre på rekordlisten. F.eks. har han besejret Ronald Hearns – søn af legendariske Thomas Hearns.
 
“Mock er i de seneste to kampe blevet testet hårdt af først den på det tidspunkt ubesejrede David Zagarra og derpå Patrick Mendy. Han bestod med sejre i begge sine kampe. Nu kommer endnu en test, der har sigte mod en ny titelkamp for Mock. Men det bliver hårdt. Derrick siger, at han “will shock Mock”, så i Main Event forventer jeg en kamp af høj klasse og intensitet,” siger Mogens Palle ifølge en pressemeddelelse.

Seneste historier