Det er ikke kun i den virkelige verden, at tidligere mestre ikke kan slippe ringen. Sylvester Stallones populære figur Rocky vender nu tilbage i den syvende film i serien om “the Italian Stalion”. Den 67-årige Stallone skal dog ikke selv i ringen denne gang, men være mentor for Apollo Creeds barnebarn. Filmen får navnet “Creed” og hovedrollen som Apolle Creeds barnebarn bliver spillet af den relativt ukendte Michael B. Jordan.
Jordans karakter har egentlig ikke behovet for at bokse, da han er vokset op med penge fra Apollo Creed, der som bekendt blev slået ihjel i ringen af Ivan Drago i Rocky IV. Hans familie ønsker ikke, at han bokser, men den unge mand har det naturlige talent, så han henvender sig til Rocky for at få hjælp.
Mon ikke han får den af sin bedstefars tidligere besejrer og senere bedste ven? Rocky VII forventes i biograferne i løbet af 2014.