Abdul Khattab havde i sidste øjeblik fået ny modstander, men det lod ikke til at genere den 19-årige københavner. Litauiske Dmitrij Kalinovskij måtte kampen igennem tage imod masser af træffere, og Khattab understregede endnu engang, at han er et stortalent, som det er værd at hold eet vågent øje med.Khattab viste straks fra starten flot teknisk boksning, hvor han hele tiden fik scoret masser af point fra distancen. Modstanderen blev gang på gang presset op mod tovene, hvor Khattab lod hænderne køre og overdængede ham med slag.Den spinkle litauer havde ikke mange modtræk, og når Khattab først fik hænderne til at køre, var der øretæver i luften. Af samme grund blev der længere og længere mellem Kalinovskijs forsøg på selv at komme ind med træffere.Det lykkedes dog ikke Abdul Khattab at få stoppet sin modstander før tid, men at han er en bokser, der absolut bør holdes et vågent øje med, er indiskutabelt.Alle tre dommere scorede kampen 40-36 til fordel for Abdul Khattab (2-0, 1 KO).

