26.05 Bruun vandt på point

Kampen begyndte stille og roligt. Yuseinov forsøgte at tilkæmpe sig ringens midte, men Bruun undveg, og selvom der ikke var mange træffere i kampens første omgang, var det danskeren, der havde de fleste.I 2. omgang kom der lidt mere action, og Bruun beviste, at han godt kan slå en prober næve. En højre fulgt op af et venstre hook til kæben fik benene til at ryste under Yuseinov. Det var på dette tidspunkt Bruun, der styrede begivenhederne, men bulgareren slap for de kæmpe øretæver.Yuseinov var ikke nogen ueffen modstander. Han forsøgte at komme fremad for at score, men i 3. omgang blev han straffet for sin ivrighed. Han missede, og Bruun sendte sin højre afsted i en kontra. Slaget ramte lige på kæben af bulgareren, der gik på bagdelen.Voldsomt rystet virkede han dog ikke, og selvom Bruun fik landet lidt ekstra hårde stød, var han på dette tidspunkt ikke for alvor i nærheden af at afgøre kampen før tid.Mønstret fortsatte i de efterfølgende omgange. Bruun var boksemæssigt overlegen, men selvom han ramte med langt de fleste træffere, lykkedes det ham ikke at få sat sig så tilstrækkeligt i respekt, at modstanderen ikke blev ved med at komme busende fremad.Sidste omgang blev ganske begivenhedsrig med begge boksere til tælling. Bruun ramte dybt, og Yuseinov stoppede op for at signalere, at han var ramt for dybt. Det fik kamplederen til at tælle over bulgareren, der dog hurtigt var klar igen. Til gengæld fik Kasper Bruun i samme moment fratrukket et point.Til gengæld blev Kasper Bruun kort efter straffet for sin ivrighed. I et angreb blev han ramt af en kort venstre, og Bruun faldt.Den danske sejr var dog aldrig i fare, og efter seks omgange scorede dommerne 59-52, 59-54, 60-53 til fordel for Kasper Bruun (14-0-1, 3 KO).

Seneste historier