Anthony Yigit (12-0-1, 5 KO) kommer ikke til at holde nogen lang pause efter sejren over Kim Poulsen i Frederikshavn for et par uger siden.
Yigit skal i ringen igen allerede den 21. marts. Det foregår ved et stævne i Rostock, hvor Jürgen Brähmer i stævnets hovedkamp sætter sin WBA-titel i letsværvægt på spil mod landsmanden Robin Krasniqi.
Promotor Nisse Sauerland bekræfter, at Yigit her skal i ringen mod den ubesejrede tysker Timo Shwarzkopf (14-0, 8 KO).
Det ligner en svær opgave for den unge svensker. Schwarzkopf er regerende EE-EU-mester i letweltervægt og er derfor rangeret som nr. 10 på EBU-ranglisten – et godt stykke højere end Yigit.
Foto: Wende.