Det er med at få fart på, hvis man endnu ikke har sikret sig billet til VM-kampen mellem Mikkel Kessler og Carl Froch i Herning den 24. april.
I alt er der plads til omkring 10.000 tilskuere i arenaen, og efter fire dags billetsalg er der allerede solgt flere end 7000 billetter.
“Det tegner godt, og alt tyder på en fantastisk opbakning til Mikkel Kessler på hjemmebane. SÅ vi håber på en spændende kamp mellem to verdensklasseboksere,” siger Kim N. Mikkelsen, pressekoordinator i MCH Arena, til TV2.

