Daniel Heinze (6-0, 2 KO) kommer til at få hænderne fulde, når han den 11. februar topper programmet til Danish Fight Night, som igen finder sted i Frederiksberg Hallerne.
Modstanderen biver amerikanske Derrick Findley (25-21-1, 17 KO), og han bliver en seriøs test af Heinze. Selvom der er nogenlunde balance i sejre og nederlag, er det en stærk mand, der kommer. Det ses blandt andet af, at samtlige 21 nederlag er kommet til modstandere fra den gode ende af skalaen. Blandt andet folk som André Ward og André Dirrell har besejret ham. Findley har desuden nogle særdeles fine sejre på rekordlisten, så for en uprøvet nyprof som Heinze bliver han en hård modstander.
Derrick Findley var i Danmark så sent som i september, hvor Lolenga Mock besejrede ham på point efter 10 omgange. Kampen mellem Heinze og Findley vil ligeledes gå over 10 omgange.
Foto: Thomas Sjørup.
