onsdag, 21. maj 2025

25.11 Morten Olson bokser i Herlev

 
Morten Olson (2-0, 2 KO) kommer allerede i næste uge i kamp igen. Det sker ved Team Palles stævne i Herlev Hallen, hvor Olson skal i ringen mod den engelske journeyman Andy Harris (3-29-1, 0 KO)
 
“Vi har været sent ude, så det har også været svært at finde en modstander. Men for Mortens vedkommende er tingene timet og tilrettelagt, så han er klar til kampen,” siger Leon Holbæk, der er træner for Morten Olson, til Ugeavisen Kolding.
 
Olson har vundet begge sine hidtidige kampe på knockout i 1. omgang. Første kamp for et halvt år siden fandt sted i Asien, mens Olson senest boksede for en lille måned siden i Tyskland. Nu er han klar til sin første profkamp på dansk grund, og træneren er tryg ved, at det netop bliver hos Mogens Palle.
 
“Er der nogle, der kan føre folk frem, er det netop Mogens Palle,” siger Leon Holbæk.

Seneste historier