onsdag, 21. maj 2025

25.11 Lynggaard: Har haft problemer med Robert Larsen

Andreas Lynggaard ser frem til lørdagens debut som professionel. Det er en debut, der er trukket lidt ud, da de oprindelige planer flere gange er blevet udskudt.
 
Andreas Lynggaard havde oprindeligt en aftale med Robert Larsen, der skulle skaffe ham kampe i Tyskland, men selvom det flere gange så ud til at være lykkedes, gik kampene i vasken.
 
“Jeg har haft nogle problemer med Robert. Vi har aftalt, at han i stedet for min promotor er min rådgiver,” siger Andreas Lynggaard til Lolland Falster Folketidende.
 
På lørdag skal Lynggaard i ringen mod Michael Vosyka (2-13-1, 1 KO), og det er en meget vigtig kamp for danskeren.
 
“Hvis jeg vinder, vil Sauerland gerne have mig,” siger Andreas Lynggaard, der har 45 amatørkampe bag sig. Han tror ikke, at debutkampen nødvendigvis bliver let.
 
“Jeg har garanteret masser af nerver på, fordi det er min første kamp, mens han intet har at miste,” siger han.

Seneste historier