Sven Fornlind (8-0, 5 KO) er en af de svenske boksere, som skal i aktion, når Sauerland den 19. december arrangerer Nordic Fight Night i Nyköping i Sverige.
Fornling, der er i stald hos svenske Armand Krajnc, boksede også ved det seneste stævne i Sverige, hvor han vandt en klar og meget overbevisende sejr over nordmanden Simen Smaadal.
“Jeg var meget tilfreds med min indsats mod Smaadal. Selvom det skuffede mig lidt, at jeg ikke fik knockouten i 5. omgang, var det en god kamp. Boksning er show, og jeg føler, at jeg gav tilskuerne det, de gerne vil se: En kamp med masser af action,” fortæller Sven Fornling i en pressemeddelelse.
Der er endnu ikke sat navn på Fornlings modstander.
Foto: KGZ Fougstedt