mandag, 24. juni 2024

25.10 Brækhus: Jeg bokser i København i janauar

Noget tyder på, at det første Nordic Fight Night i det nye år kommer til at finde sted i den danske hovedstad. I hvert fald siger den norske verdensmester Cecilia Brækhus nu offentligt, at hun regner med, at hun skal i ringen.
 
“Jeg skal bokse i København i januar. Derefter håber jeg selvfølgelig på at få mulighed for at bokse en kamp i Norge,” siger Cecilia Brækhus til VG.
 
Normanden er indehaver af VM-bælterne hos både WBA, WBC og WBO, og det er efterhånden en meget vanskelig opgave for Team Sauerland at finde kvalificeret modstand til hende. Men Brækhus nævner en modstander, som hun selv meget gerne vil møde: WBO-verdensmesteren i letweltervægt, Fernanda Soledad Alegre (15-1-1, 7 KO) fra Argentina.
 
“Hun virker meget spændende, og hun er min ønskemodstander. Hvis det bliver aktuelt med Alegre, kan jeg komme ned i letweltervægt,” siger Cecilia Brækhus.
 
Foto: Wende.

Seneste historier