Selvom Patrick Nielsen (28-1, 14 KO) ikke er på programmet, når der den 15. oktober er Nordic Fight Night i Arena Nord i Frederikshavn, regner han med, at han vender tilbage inden årets udgang.
Patrick Nielsen har ikke bokset, siden han i december slog Rudy Markussen i et meget omtalt danskeropgør. Siden gik en titelkamp i vasken på grund af en skade, men den 25-årige dansker ser gerne, at det er nu, der bliver steppet op, så han kan komme videre i karrieren.
“Hvis jeg blev ved med at møde dårlige boksere, kunne det være lige meget. Jeg er klar nu og kan mærke, at 2017 bliver mit år,” siger Patrick Nielsen til B.T.
“Jeg håber selvfølgelig på de helt store titler nu. Jeg ved, hvad jeg kan give, og jeg ved, hvad jeg kan gøre. Så en VM-kamp nu vil ikke gøre noget. Jeg skal dog lige have en kamp inden snart 11 måneder uden boksning,” siger Patrick Nielsen.
Du kan læse hele B.T.’s interview, hvor der bl.a. bliver talt om danskeropgøret mellem Patrick Nielsen og Rudy Markussen, her: http://www.bt.dk/boksning/patrick-nielsen-haanes-paa-gaden-og-nettet-efter-rudy-kamp-hvad-skal-jeg-goere-ve
Foto: Wende.